Tåbelige kostråd
del denne artikel
En ny kostvejlednings-kampagne har kostet danskerne mere end 3 millioner kroner. Budskabet er, at danskerne skal spise klimavenligt og varieret. Fødevarestyrelsen har brugt 3.131.000 kroner i alt på kampagnen, der blandt andet sætter fokus på broccoli: “Broccoli er sundt – men ikke hvis det er det eneste, du spiser.”
Selvom de fleste danskere nok ved, at man ikke skal spise én ting, så er der desuden er intet, der tyder på, at oplysningskampagner som denne har nogen effekt. Derfor er kampagnen ikke alene utålelig politisk indblanding i danskernes liv – det er det rene frås.
Det vil Nye Borgerlige
En klimapolitik skal bygges på viden og erfaring. Det giver det ikke mening at opdrage danskerne til at spise mere klimavenligt, når dette ikke vil kunne måles i atmosfæren. Danmark skal være med til at nedbringe verdens CO2-udslip ved at satse på kernekraft, som er vedvarende, stabil og bæredygtig energi. Læs mere om vores klimapolitik her.
Danskernes penge skal ikke bruges på meningsløse kampagner, men blive i danskernes lommer. Politikerne skal bestemme mindre, og danskerne skal bestemme mere selv – også over flere af deres egne penge.